03 december, 2017

Lav en rigtig god ferievideo!

Dette er en artikel der er beregnet på dem der deltager på mit kursus: Lav en ferievideo!

Jeg har gjort mig nogle tanker om hvad der er vigtigt når man skal lave en ferievideo. Det har ført mig til i hvert fald et par gode forudsætninger:
1. Lær at filme ordentligt
2. Lær at tænke i FILM mens du filmer - og også gerne indse det, inden du filmer.
3. Start enkelt - lær basis.
4. Se hvad andre laver - hør hvad andre mener

Der kan selvfølgelig sættes noget mere indhold i hvert af punkterne, men det gør vi på selve kurset.

Andre overvejelser man kan gøre sig og som kan have indflydelse på hvordan og hvad man vil filme:
Hvad skal du bruge det til?
1. Er det for din egen skyld?
2. Er det for venner og familie?
3. Er det dokumentation eller undervisning?
4. Skal det vises på Facebook eller Youtube?
5. Vil du lave en spillefilm?  ;)




Ambitionsniveauet på kurset er, at lave en kort videofilm på 5-10 minutters længde.

Teknisk set, er en video:
- en række billeder, der vises hurtigt efter hinanden, så man opfatter det, som om det bevæger sig
Der er så en række forhold man bør vide noget om. Flere ting bestemmer hvordan den video opfattes og ser ud på skærmen:
- Opløsning
- Billeder pr. sekund
- Billedkvalitet (komprimering)
- Andre tekniske faktorer som type af codec, videoformat, filformat og andre ting. Nok mest for nørder.

Når man optager video, gemmer man jo ofte det man optager. Der er forskellige medier og steder man kan gemme sin video når man optager det og når man bagefter vil gemme de forskellige videoklip.
Tidligere optog man film på lysfølsomme foliestrimler, som bagefter skulle fremkaldes i kemi men det er efterhånden nogle år side. Det er dog meget anvendt stadig til store spillefilm. Der er mange producenter der foretrækker de "gammeldags" analoge film, da de stadig menes at have kvaliteter som moderne digital teknik endnu ikke kan hamle op med.
På et tidspunkt gik man over til at gemme billedmaterialet i digital form. Man vil derfor støde på mange forskellige medier, når man ser hvad der er af videoklip i skuffer og skabe hos videofotograferne...
- CD-medie - indeholder op til 700 MByte data
- DVD-medie - indeholder op til 4,7 GByte data i standard-udgaven.
- DVD-dobbeltlag - indeholder 8,5 GByte data
- Blue-Ray DVD - kan indeholde 25 GByte data i standardudgaven, men op til 200 GByte i flerlagstyper.
- USB-nøgler - kan indeholde op til over 1 TByte (= 1.000 GByte)
- Memory-kort (SD-kort) - kan indholde tilsvarende som USB-nøglerne.
- eksterne harddiske - kan indeholde op til adskillige TByte data.

Når vi filmer video med vores kamera, vil videosekvenserne blive gemt i forskellige filformater. Her er nogle af de almindeligste:
- .avi
- .mov (QuickTime)
- .wmv (Windows Media Video)
- .mp4 (Mpeg-4)
- .mpg eller .mpeg (MPEG-1 - gammelt format) eller MPEG-2
- .3gp eller .3g2 (Mobiltelefonformat anvendt af bl.a 3-mobil - MPEG-4)
- .flv eller .f4v (Flash video - Adobe Flash Player)
Se mere på dette link: https://en.wikipedia.org/wiki/Video_file_format

Datamængder - hvor meget fylder det og hvor har vi plads til det. Panasonic har en meget informativ oversigt:
http://eng.faq.panasonic.com/app/answers/detail/a_id/26458/~/how-many-photos-or-video-can-i-record-on-a-sd-memory-card%3F---dmc-gh4

Billedhastigheden - altså det antal billeder som der optages pr. sekund - varierer efterhånden meget. Standard er 25 eller 30 billeder pr. sekund. Det kaldes også Framerate. Læs mere om det her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Frame_rate

Kamera og optageteknik
Man kan optage video på mange forskellige måder og med mange forskellige slags apparater. Langt de fleste videoklip bliver efterhånden optaget med mobiltelefoner. Men de fleste kameraer kan også optage video og så findes der video-kameraer der er fremstillet til at optage video/film. Der er også mange forskellige slags videkameraer, både til almindelig videoptagelse og til brug i ekstreme miljøer, til action og til brug under vandet.

Opbevaring og håndtering
Video fylder meget! Så der skal hukommelskort med en passende mængde plads til rådighed. Der skal også være plads på computeren til at gemme og håndtere de mængder videodata I får samlet sammen i tidens løb.

Sikkerhedskopi
Husk at jeres videofilm er værdier - de indeholder minder om begivenheder som ikke opleves igen!  Derfor SKAL I gemme en kopi af videoerne et sted hvor de er i sikkerhed for brand, tyveri eller uheldig håndtering i en stresset situation!

Mapper og drev og sortering og orden i tingene!
Det er en stor fordel for jer selv, allerede fra begyndelsen at sørge for en vis organisering af alle jeres videoklip. Ellers bliver det for uoverskueligt med tiden og I mister overblikket.

Software til lyd- og videoredigering med mere
Det er lidt omstændeligt når man i Windows skal se sine videoklip eller høre sine lydklip. De programmer der er i Windows kan være langsomme til at starte og nogle gange kan de en hel masse som man egentlig ikke har brug for.
Jeg kan anbefale et afspillerprogram til Windows der hedder Mediaplayer Classic. Det kan både afspille lydfiler, videofiler og DVD'er.
Du finder den her på dette link:
https://mpc-hc.org/

For at sikre at du kan afspille de forskellige lydfiler og videofiler korrekt, skal du have installeret de korrekte CODECS til formaterne. For at sikre dig, at du kan det, så kan jeg anbefale at du installerer følgende to programmer - de indeholder begge Mediaplayer Classic, så hvis du installerer de to,, behøver du ikke først at installere Mediplayer Classic for sig.
Hvis du klikker på dette link, så vil du med det samme få downloadet de to programmer og skal så bare acceptere at de installeres.
https://ninite.com/cccp-klitecodecs/

Lidt om lyd: Tale og musik
Det kan være en god ide at redigere sine lydklip - enten musik eller indtalte kommentarer, inden man begynder på sit videoprojekt. Måske skal de rettes og klippes til inden de er klar til brug.
Til det kan jeg anbefale et program til lydredigering: Audacity.
http://www.audacityteam.org/

Rettigheder til musik og billeder
Husk at der er ophavsret på alt kunstnerisk materiale. Det vil sige at den der har fremstillet musikken eller billederne eller videoen har ret til vederlag for anvendelsen af materialet. Man har ikke lov til at kopiere eller anvende sådant materiale uden at have fået lov til det af indehaverne af rettighederne.
Så længe du bruger det til privat brug indenfor dit eget hjems fire vægge har du sådan set ingen begrænsninger. Så snart du offentliggør din video med musik eller billeder, så vil du væe forpligtet til at respektere de ophavsrettigheder der er gældende for det materiale du har brugt.

Du kan overspille dine egne musik-CD'er til mp3-filer på din computer ved hjælp af Mediaplayer der ligger i Windows Du finder en vejledning her:
http://www.dummies.com/computers/operating-systems/windows-10/how-to-rip-cds-in-windows-10/

Du finder masser af musik UDEN afgift på Youtubes musikbibliotek. Der er musik i mange  genrer og du kan frit hente og anvende det alt sammen, blot du respekterer de retningslinier der står i forbindelse med biblioteket og de enkelte numre.
https://www.youtube.com/audiolibrary/music

Redigeringssoftware til video
MovieMaker fandtes tidligere i Windows Vista og som en del af Windows Live pakken. Den kan ikke mere hentes hos Microsoft og derfor er den lidt svær at finde.
Prøv dette link - det skulle være anvendeligt:
http://movies.blainesville.com/

Samme sted kan man også finde den ældre version af MovieMaker, som faktisk kan nogle flere ting end den nyeste!!

Et andet program, der er rigtig godt til videoredigering, er Adobes "lette" udgave af et temmelig dyrt redigeringsprogram. Det er Adobe Premier Elements som kan købes for en rimelig pris. Læs mere på dette link:
http://www.adobe.com/dk/products/premiere-elements.html

Der er meget andet software og Apps, både til PC, smartphones og tablets/iPad. Her er en liste over nogle af dem:
https://www.stuff.tv/features/10-best-video-editing-apps-mobile



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.