PostHeaderIcon En GRATIS hjemmeside ??!!

PostAuthorIcon Author: Cai-Erik Andersen | Udskriv Email

Ja, du læste rigtigt...

Jeg har besluttet, at jeg vil "forære" en hjemmeside væk, ca. to gange om året.

Hvis du kender en forening, en klub eller et andet rimelig lokalt non-profit foretagende som trænger til en ny hjemmeside, så tilbyder jeg en næsten gratis hjemmeside.
Det eneste det koster, er registrering af domæne, leje af webhotel og et ekspeditionsgebyr på kr. 500,- + moms.

Hjemmesiden vil blive lavet i et fuldt professionelt CMS-system og den vil blive forsynet med menusystem, grafik, logo og forskellige hjælpefunktioner og være fuldt funktionsdygtig og klar til at placere indhold i.

Hjemmesiden vil blive fremstillet på samme måde som enhver anden standard hjemmeside jeg ville producere. Jeg drøfter indhold og struktur med kunden og vi finder frem til hvordan hjemmesiden skal se ud. Der vil blive oprettet alt hvad der hører til en tidssvarende hjemmeside og jeg sørger for den nødvendige søgemaskineoptimering (nøgleord, beskrivelse) og en kort introduktion til at bruge hjemmesiden så foreningen er i stand til selv at vedligeholde indholdet.

Send et forslag til hvem du ønsker der skal være den heldige, så vælger jeg den forening/klub/organisation der får en næsten gratis hjemmeside.

Tilmeld her!

 

 

Jeg forbeholder mig retten til at vælge mellem de indsendte forslag og jeg har også retten til helt at undlade at vælge nogen af forslagene.

Jeg tilbyder at fremstille en fuldt funktionsdygtig hjemmeside på samme måde som hvis det havde været en betalende kunde. Jeg yder basis vejledning og rådgivning som jeg ellers ville have gjort og jeg forventer at det vil tage mig lige så lang tid at lave denne hjemmeside som hvis det havde været en betalende kunde. Kravet til kunden er, at de leverer billeder, logoer og tekst til indholdet så det direkte kan anvendes til hjemmesiden.

Hjemmesiden leveres med forside og et antal undersider efter behov (maks. 5 menupunkter til separate sider) samt tilhørende menusystem. Hjemmesiden forsynes med logo og navn og klar til indtastning af indhold. Der er inkluderet grafik og tekst som er nødvendig for at hjemmesiden kan "fungere". Billeder, logo og tekst, som kunden leverer, bliver sat ind på siderne og forsynet med meta-data til optimering på søgemaskiner.

Hvis der ønskes assistance til tekstforfatning, redigering, billedbehandling, rentegning eller lignende, vil det blive udført til sædvanlig timepris, dog ikke uden at det er aftalt først mellem kunden og undertegnede.

Under alle omstændigheder vil vi drøfte projektet grundigt inden vi begynder, så samarbejdet kan foregå så professionelt som muligt og så vi er enige om forventningerne til hinanden.

Projektet skal kunne afsluttes inden 2 måneder fra start.

Jeg forbeholder mig desuden retten til at bruge referencer til hjemmesiden og projektet til markedsføring, hvilket indbefatter benyttelse af foreningens navn i markedsføringsmaterialet.

Jeg glæder mig til at tage udfordringen op - find en kunde til mig!

 

 

Senest opdateret (Onsdag, 08. juni 2011 09:38)

 
Hvad vil du?
  • Forsiden
  • Illustrationer
  • PowerPoint
  • Undervisning
  • Web
  • Tryk på...
  • Noget om alt
  • Noget om ingenting
  • Personligt
  • Referencer
  • Mere information
  • Web Links
  • News Feeds
  • Gratis hjemmeside
Login Form



  • Glemt din adgangskode?
  • Glemt dit brugernavn?
Ressourcer
  • Læs mere om mig...
  • Arkiv

Copyright © 2009 ---.
All Rights Reserved.

Orig.Templ. by Web Dev. Serv. - Design by CAiT designbureauet.