|
Thjaa - hvad er der sket siden sidst - eller hvad er der IKKE sket!
Jeg får ikke skrevet så ofte her på siden, men det er fordi jeg har nok at lave på andre opgaver. Vil du følge mere med i hvad der sker i min verden, så bliv ven med mig på Facebook. Se link andet sted på siden.
Det er på en måde drøje tider, fordi der kom ikke de opgaver jeg havde håbet på. Men så tilpasser man sig og kommer videre...
Og passe deltidsjob samtidig med at få supplerende dagpenge - det er stressende og fuldstændig menighsløst! Så resultatet var at jeg valgte at have tillid til at jeg ikke skulle bekymremig - der ville blive sørget for det daglige brød.
Jeg har frabedt mig supplerende dagpenge og satser på en kombination af FOF-kurser og opgaver indenfor de to områder jeg satser på som selvstændig: It-service for private og erhverv og Designopgaver indenfor hjemmesider m.m. Desuden konsulentopgaver indenfor begge områder.
Indtil videre går det lidt småt, men jeg har en tro på at der nok skal komme mere.
Jeg er ved at opbygge et kunderegister for at kunne send nyhedsmail. Jeg har fået en anonnce på service-siderne i Vendelboposten, efter at have stået i kø i nogle måneder.
Der er stadig lidt kontanter på kontoen at trække på, så jeg arbejder videre mod målet. Egentlig er det forbavsende så lidt man kan nøjes med, når bare man ikke stiller for høje krav til luksus. Og stadig føler jeg at være velsignet på så mange måder. Hvorfor skal man så bekymre sig om i morgen! Hver dag har nok i sin plage, som der står skrevet! :)
Se you later... |