I dagens Danmark er det at tro oftest individuelt funderet. For mange er tro noget udefinerbart, personligt og måske noget, der kommer og går i takt med, at der er brug for at holde fast i noget. For andre igen, såsom IT-underviser Cai-Erik Andersen, er troen klippefast, definerbar og noget, der kan leves efter fælles trosregler og deles med andre.

Cai-Erik Andersen er født og opvokset som adventist, og er den dag i dag medlem af en adventistmenighed.

7. dags adventistkirken er en evangelisk-protestantisk menighed, der opstod i USA i midten af 1800-tallet. Menigheden baserer sig på en refortolkning af bl.a. Daniels bog i Gl. Testamente efter, at den udbredte forudsigelse om Jesu genkomst i 1844 viste sig at være fejlagtig.

Søndag - ugens første dag

"Adventisterne benytter sig af samme bibel som folkekirken og de fleste andre menigheder, og derudover læser vi biblen på næsten den samme måde som blandt andet folkekirken. Vi anser os for meget bibeltro, nogle vil måske kalde os traditionsbundne, men budskabet er det kristne budskab. Det handler om kærlighed. Guds kærlighed til os og vores kærlighed til hinanden", forklarer Cai-Erik Andersen.

En af de mere tydelige forskelle til folkekirken er, ifølge Cai-Erik Andersen, at adventister betragter lørdag som ugens syvende dag, hvorimod Folkekirken og samfundet mere generelt betragter søndag som ugens helligdag. Dette indebærer, at adventister går i kirke om lørdagen, der således fungerer som deres hviledag/helligdag.

En anden markant forskel til Folkekirken er, at adventisterne praktiserer voksendåb: "Vi lægger meget vægt på, at tro skal komme inde fra og være udtryk for en personlig stillingtagen. At blive døbt skal ikke være forældrenes valg, men ens eget. Jeg blev døbt da jeg var 14 år. Nogle bliver det allerede som 12-årige, hvor andre først føler sig klar, når de er ældre".

Ingen alkohol eller urent kød

7. dags adventistkirken lægger også vægt på forskellige sundhedsprincipper. Som adventist spiser Cai-Erik ikke det kød, som adventisterne ved gennemlæsning af biblen mener, er urent, ligesom han ej heller drikker alkohol og i store træk også dyrker en vegetarisk livsstil.

Udover at være et trosmæssigt fællesskab har adventisterne også deres egen humanitære hjælpeorganisation, ADRA, der blandt andet arbejder med sundhed, fødevaresikkerhed, uddannelse og nødhjælp i tredjeverdens lande og primært baserer sig på offentlig støtte.

Endvidere har kirken også Cafekirker i flere af de store byer i Danmark. Cai-Eriks ældste søn er blandt andet involveret i Cafekirken i Aarhus, hvor der afholdes forskellige arrangementer såsom foredrag, diskussioner og gudstjenester. Noget der, efter Cai-Eriks mening, skal til, hvis man skal kunne appellere til de unge i dag.

Underskud af unge i de små samfund

"Da jeg var barn, var vi - som menighed - mere isolerede og indadvendte. Der blev også virkelig lagt mærke til, at man ikke havde leverpostej i madpakken og at man havde lørdagsfri fra skole. Og i det hele taget holdt man sig mest til sine egne. I dag virker det til, at religion og forskellighed i det hele taget er blevet mere accepteret. At det interesserer folk mere end det skræmmer dem og vi er også selv blevet udadvendte og åbne i forhold til at gå i dialog. I det lys, synes jeg, at Cafekirkerne er en god måde for unge adventister ikke bare at mødes med hinanden, men også at mødes med andre unge".

Da unge generelt set samles i de større byer for at blive uddannet er der et underskud af unge adventister i de små samfund. Det betyder, at mange af de tilbageværende unge også søger mod de større byer, hvor de finder et større fællesskab: "Da vi flyttede til Hjørring i 1980 startede vi i den lokale menighed, men vi var kun ganske få unge, så det varede ikke længe før vi meldte os ind i menigheden i Østervrå, hvor mange af områdets unge børnefamilier var samlet, bl.a. fordi der er spejderforening og børneskole. Det samme sker altså i dag, hvor min ældste søn er flyttet til Aarhus og min yngste er på vej til det".

Tro og tvivl

Som de fleste vel har gjort, har også Cai-Erik Andersen vaklet i sin tro: "Som ung, i opposition til mine forældre, stillede jeg mig vel lidt på bagbenene. Jeg tror dog aldrig, at jeg har tvivlet på, at der er en gud. Nogle gange, når tingene har spidset til og livet har været hårdt, har jeg nærmere overvejet, hvad det er for en gud?", fortæller Cai-Erik.

Forlader Sygehus Vendsyssel per 1. januar 2006

Per 1. januar ophører Cai-Eriks ansættelsesforhold og han satser på en karriere som selvstændig: "Efter nytår satser jeg på en karriere som selvstændig underviser/kursusholder i de fag, jeg også har undervist i her på sygehuset. Det vil sige i outlook, word, windows, regneark mv.

Det bliver en af de udfordringer her i livet, hvor det er oplagt at bede om Guds hjælp."

Cai-Erik har lejet et kontor i den gamle silo i Hjørring, som han deler med sin kone, der også springer ud som selvstændig. Cai-Erik har allerede fået arrangeret de første kurser gennem kontakt til FOF, og han regner med, at en tæt kontakt til virksomheder i området vil afføde mere arbejde.