08 juli, 2017

Nedbring truslerne mod din computer med over 95%!

Vil du arbejde mere sikkert på din computer?

Er du nervøs for hvad der kan ske hvis din computer bliver angrebet af virus eller hackere?
Du kan elliminere over 95% af disse trusler fra den ene dag til den anden ved at ændre indstillingerne for brugerettigheder i Windows.
Hvis du ikke er teknisk kyndig, men ønsker at sikre dig, så kan jeg hjælpe dig med denne indstilling.
Kontakt mig på CAiT Computer Service og bestil tid...

De fleste brugere af Windows arbejder på deres maskine med alle rettigheder slået til. Det kaldes også at have administratorrettigheder. Det er sjældent nødvendigt for de aller fleste brugere. Ved at slå disse rettigheder fra, kan du som bruger ikke installere programmer eller ændre vigtige indstillinger på maskinen uden at have adgangskoden til administrator-rollen. Der kan nemt oprettes flere brugere i Windows og på den måde kan man tildele forskellige brugere hver deres niveau af rettigheder. CAiT Computer Service hjælper dig gerne med at få styr på denne sikkerhedsfunktion. Enten ved at komme til dig derhjemme eller ved at du tager din maskine med på værkstedet og får rettet indstillingerne. Det tager kun en halv time, så det er en enkel og billig løsning på et stort problem. 

Proceslinien i Windows

Det er muligt at placere proceslinien i Windows andre steder end i bunden af skærmen. Måske er den kommet til at sidde et andet sted uden at du kan forklare hvordan?

Proceslinien er den bjælke der sidder i bunden af skærmen og indeholder tidspunkt i højre side og (inden Windows8) startknappen i venstre side.

Proceslinien kan se sådan ud i Windows7:

Klik på billedet for at se det i stor størrelse...


For at ændre placering (og en række andre parametre) skal du højreklikke på proceslinien. Pas på, at du ikke peger på et ikon eller et andet element på proceslinien, når du klikker.


Klik på Egenskaber og find linien "Placering af proceslinien..." under fanen Proceslinie.


Klik på knappen hvor der står Nederst eller en anden placering afhængig af hvor din proceslinie står for øjeblikket. Du kan så vælge andre placeringer.
Afslut med at klikke på OK.

Windows 10 - lære lidt mere

Først skulle vi vænne os til de store ændringer i Windows 8. Så blev der lavet om igen i Windows 10. Jeg kunne forestille mig at mange ønsker at finde hoved og hale i hvordan man arbejder i den nye Windows. 

Her er en række ideer, tips og vejledninger til at finde rundt i Windows.


Her er et link til Microsofts side med introduktion til Windows 10 - teksten er på dansk men de instruktive videoer er på engelsk...  Klik her for at gå til siden...

Genveje på skrivebordet

Nu er jeg selv modstander af at have alt for meget liggende på skrivebordet, men nogle gange kan det være godt med genveje så man hurtigt kan gå til en bestemt mappe.
Programmer der kan ses i startmenuen under "Alle Apps" kan nemt placeres i enten Start eller i Proceslinien.
Højreklik på menupunktet og vælg enten "Fastgør til Start" eller "Mere..." og "Fastgør til Proceslinien"
Hvis du ønsker et ikon på skrivebordet skal du først højreklikke på menupunktet og derefter vælge "Mere..." og "Åbn filplacering".
Find programikonet i filoversigten og højreklik på ikonet og vælg "Send til..:" og "Ikon på skrivebordet".
Hvis du bruger tablet, skal du holde fingeren på skærmen i nogle sekunder i stedet for at højreklikke.

Notifikationsmenuen

I Windows 8 var der "juveler" i højre side af skærmen. Dem fik man frem ved at trække fingeren hen over skærmen fra højre kant og ind mod midten.
I Windows 10 hedder det notifikationsmenu - og den finder man nederst til højre ved siden af uret. Det er et lille ikon der ligner en tekstbesked:

Sådan kan Notifikationsmenuen se ud:






Ved at højreklikke på de enkelte felter (eller holde fingeren på feltet) kommer genvejsmenuen frem med adgang til indstillingerne for den enkelte funktionalitet.




Flere skriveborde

I Windows 10 har man mulighed for at arbejde på flere skriveborde på en gang.
For at åbne et nyt skrivebord, kan man stryge fingeren ind på skærmen fra venstre side. Eller man klikker på ikonet nederst i venstre side af proceslinien. Klik på ikonet der ligner en firkant med ører!
Der vises en skærm med de eksisterende skriveborde og så skal man klikke på plustegnet nederst til højre. Vælg derefter det vindue nederst som der skal arbejdes på.


Fastgør til start eller proceslinien

De fleste felter i Startmenuen, programoversigten eller på skrivebordet kan fastgøres til enten Start eller Proceslinien ved at højreklikke på feltet eller ikonet og vælge "Fastgør til Start" eller vælge "Mere..." og vælge "Fastgør til Proceslinien".
Hvis du ønsker at fjerne et felt eller et ikon, så højreklik og vælg "Frigør fra Start" eller "Frigør fra proceslinien". Er det et ikon på skrivebordet er det oftest genveje; de fjernes blot ved at slette dem.
Vælg ikke "Fjern" fra højreklikmenuen, da det afinstallerer App'en fra computeren.




Ændre standardprogrammer

Når du dobbeltklikker på et bestemt dokument eller en bestem fil, vil Windows åbne det tilknyttede program for at vise dig filen (billedet, videoen, dokumentet eller andet).
Du kan selv bestemme hvilket program der skal åbne de enkelte typer filer, hvilket program du vil bruge til e-mail og hvilket program du vil bruge til at gå på internettet med.
Klik på Start (det hvide Windows-ikonet) nederst til venstre og vælg "Indstillinger". Vælg derefter "System" i indstillingsbilledet.



Klik på billedet for at se det i stor størrelse








Vælg derefter "Standardapps".

Klik på billedet for at se det i stor størrelse




Vælg den ønskede funktion og vælg den App der skal tilknyttes funktionen.





Liste over indstillinger i Windows

Her er masser af genveje til næsten alle indstillinger i Windows. Funktionen kaldes "God-mode" og er en samling af genveje til alle indstiller.
Lav en mappe på skrivebordet og kald den:  
GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}



Den "gamle" stifinder...

Når man åbner stifinderen bliver man som standard mødt af "Hurtig-adgang" mappen.
Den viser bl.a. de sidste mapper og filer du har haft åbne.
Man kan få den kendte "Denne Computer"-oversigt frem:
Klik på menuen Vis og vælg knappen "Indstillinger" yderst til højre.
Vælg "Denne PC" - luk vinduet og åbn det igen.





Kortservice

Microsoft har en egen kortservice. Den har en off-line funktion som gør at man kan hente kortene ned på sin egen computer. Når man så tager på ferie kan man se kortene uden at skulle have en internetforbindelse.
Gå ind under Indstillinger.
Vælg System. Vælg Offlinekort.

OPLADERE til mobiltelefoner m.m.

OPLADERE

til mobiltelefoner, tablets, notebooks m.m.

For at sikre dig bedst muligt mod brand eller stød, skal du følge disse råd:
  • Oplad ikke mens du sover eller når du ikke er i nærheden af opladeren.
  • Sluk for opladeren eller tag den ud af stikket når du ikke bruger den.
  • Læg ikke mobil, tablet eller notebook på et brændbart underlag mens du oplader den, f.eks. sengen, sofaen eller et brændbart stolesæde. 
  • Hvis oplader eller kabel virker løst, defekt eller i stykker, så skift den ud.
  • Hvis stik eller kabel bliver varme under opladning, så er de i uorden.
  • Hvis oplader bliver varm under opladning er det normalt. Hvis den knitrer eller bliver meget varm er den i uorden. Skift den ud. 

Kirkebøgerne

Dette er lidt mere materiale til slægtsforskningskurset hos FOF

Noget om Kirkebøger.

En artikel fra Varpelev.dk om netop kirkebøgerne. En artikel fra 1970 - Klik her for at læse artiklen...

Her er en der har lavet sin egen hjemmeside med sin slægt. Her findes der også et lille kursus i brugen af kirkebøger. Klik her for at gå til artiklen om kirkebøgerne...

Fandt også denne side på nettet hvor nogen har lavet et helt system med et program man kan installere på et webhotel og bruge til registrering af slægtsdata - Klik her for at gå til siden...

Amter, sogne og herreder m.m.

Her er nogle nyttige links til mere information om landets inddeling.

En god artikel om amterne og udviklingen siden de blev oprettet. Klik her for at gå til Dansk Center for Byudviklings beskrivelse..
Kort over Danmarks amter fra 1793 - 1970. DIS-Danmarks side - Klik her for at se siden...
Danmarks amter - oversigt med kort og links til de enkelte amter (1793-1970) Wikipedia - Klik her for at se siden...
Danish Family Search side over amter - Klik her for at gå til siden...
Sognet er ofte indgangen til informationerne i kirkebøgerne.
Læs mere om kirkebøgerne i hovedsiden for slægtsforskning her på hjemmesiden.
Sogne - forklaring på begrebet fra Wikipedia - klik her for at se siden...
Her er indgang til sogne ud fra opdeling i amter, herreder og andet. Wikipedia - Klik her for at se siden...
En meget udførlig gennemgang af sogne og deres historie - DIS Danmark står bag. Klik her for at læse bogen i PDF-format...
Slægt og Data - DIS Danmarks side om amter, herreder og sogne med kort - Klik her for at gå til siden...
En grundig forklaring til Herreder i Danmark - Wikipedia - Klik her for at se siden...

Hvordan tuner man sin computer?

Her er lidt tips til hvilke ting der virker og hvilke ting der ikke virker.

Det er primært for dig der ikke er computernørd. Disse tips giver mest valuta for pengene. Man kan jo altid gå ud og købe en ny supercomputer... men der er ting man selv kan være opmærksom på.
Ideerne er bl.a. taget fra en artikel i ZDnet. Link nederst på siden.

Få monteret et SSD-drev

Disse hurtige drev er blevet meget billigere i de sidste år. De er forholdsvis dyre når det drejer sig om større diske, men har man mulighed for det, så installer Windows og programmer på en SSD-disk og data på et almindeligt drev (harddisk). Det giver en stor forbedring i computerens hastighed.